Af Lisa Petrén Bach Hansen, Cand. Scient. Animal Science, Salgskonsulent
Det er forår og græsset er begyndt at gro, hvilket betyder at hestene indtager flere næringsstoffer fra græsset. Hesten har igennem vinteren været vant til at spise træstofholdigt grovfoder samt kraftfoder, og fordøjelsessystemet er derved ikke vant til det nye græs.
Tilvænningsperiode
Når hestene lukkes på græs om foråret, er det vigtigt at tilvænne dem langsomt. Græsspirerne indeholder store mængder kulhydrater, proteiner og vand. Her skal stortarmens mikroorganismer langsomt tilvænnes det høje sukkerindhold. Græs indeholder fruktan, nogle mere end andre, hvilket er et sukker der ikke kan nedbrydes i hestens tyndtarm, som normalt sukker. Hvis hesten spiser meget fruktanholdigt græs vil dette kunne resultere i fejlgæring i hestens stortarm, som kan medføre kolik og forfangenhed. For at undgå dette anbefales en tilvænningsperiode over nogle uger, hvor græsningstiden langsomt øges. Tilvænningsperioden bør strække sig over 14 dage til en måned, for at sikre en så skånsom overgang som muligt.
Herunder kan du se et eksempel på indgræsning over 14 dage:
Dag 1-2
|
Dag 3-5
|
Dag 6-7
|
Dag 8-9
|
Dag 10-12
|
Dag 12-14
|
> dag 14
|
10-15 min/dag
|
30-45 min/dag
|
1 time/dag
|
2-3 t/dag
|
6 t/dag
|
8-10 t/dag
|
Indgræsset
|
Græssets sammensætning og hestens behov
Der laves specifikke græsblandinger til hest, der består af flere græsser og urter, der kan dække behovet for vitaminer og mineraler, for en hest i vedligehold. En typisk græsmark er dog monokulturel, hvorfor hestene har brug for ekstra supplement af vitaminer og mineraler. Græs med et højt indhold af fruktan er italiensk rajgræs og almindeligt rajgræs, mens timothe og hundegræs har et lavere indhold. Ponyer og nøjsomme heste skal helst gå på folde med græs der indeholder lidt energi. Højtydende heste (konkurrence- og avlsheste) har brug for mere energiholdigt græs, samt en ekstra tilførsel af vitaminer og mineraler, og muligvis kraftfoder, for at sikre at deres højere behov er dækket ind. Det er desuden vigtigt at tilbyde hesten en saltsten på folden, for at den kan få opfyldt sit behov.
Vejret påvirker græsset
Forår og efterår, hvor temperaturerne varierer meget i løbet af døgnet, skal man være ekstra opmærksom. Her dannes der om dagen sukker (herunder fruktan) i græsset ved fotosyntese, som det bruger til vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet være højt i græsset om morgenen, da væksten i græsset hæmmes ved lave temperaturer. En pludselig stigning i indtag af sukker, og især fruktan, kan danne store mængder mælkesyre i tarmen, som vil ødelægge gavnlige bakterier i tarmen og derved forårsage store mængder endotoksiner i blodbanerne. Dette kan i sidste ende medvirke til forfangenhed.
Uønskede planter på folden
Det er desuden vigtigt at man ser folden igennem for ukrudt og giftige planter, da de nemt kan få overtag. Nogle giftige planter man skal holde særligt øje med er brandbæger, ranunkler, kærpadderokke, ørne bregne, skarntyde og gifttyde. Desuden er skræppe, tidsel og brændenælde uønskede planter på folden, og kan med fordel bekæmpes, for at give græsset plads.
Heste med stofskiftesygdomme
Lider din hest af PPID (Cushing), EMS, eller har den tendens til forfangenhed? I så fald skal du være ekstra opmærksom, når du lukker din hest på græs i foråret. Her kan en forlænget indgræsningsperiode være at foretrække. Har hesten tidligere været forfangen bør den ikke have adgang til græs døgnet rundt.
Ponyer og nøjsomme heste er mere disponerede over for at blive forfangne, samt udvikle stofskiftesygdomme. Derudover er risikoen høj, hvis din hest er overvægtig. Det kan være en god ide at få en dyrlæge eller foderkonsulent til at huld vurdere din hest. Hvis du har mistanke om at din hest er forfangen, eller har en anden stofskiftesygdom, anbefales det at du tager kontakt til din dyrlæge.
Du kan læse mere her:
Den store forfangenhedsguide – Fodring, forebyggelse og behandling af dyrlæge Randi Lintrup
Den store foderbog af dyrlæge Nanna Luthersson