TREC Rytter Lisa Kjer Andersen

Hos NAG HorsePro sætter vi en ære i at støtte bredden i sporten og vi er derfor enormt glade for vores samarbejde med ambassadør og TREC rytter Lisa Kjer Andersen. Lisa har i flere år fodret sin hest Macimo med HorsePro Elite og HorsePro Fiber og den 16 årige DV vallak fungerer super godt på kombinationen af disse to blandinger.

Lisa og Macimo har på forholdsvis kort tid opnået store ting sammen. Allerede efter deres 3 første EuroCup stævner, havde de kvalificeret sig til VM i TREC i Spanien. Der er ingen stævner i Danmark på det niveau som der rides på i udlandet og til EM/VM, så træningen består i at køre omkring 1000 km til stævner i Holland, Belgien og Tyskland. Men trods det spinkle erfaringsgrundlag landede ekvipagen faktisk midt i feltet.

I efteråret 2018 havde Lisa og Macimo kvalificeret sig til EM i Italien og fik en utrolig flot 21. plads med hjem, mod nationer som bl.a. Frankrig - der har redet og specialiseret sig indenfor TREC i mange årtier.

Kun få danskere rider TREC på internationalt niveau, men Lisa og Macimo har i den grad været med til at sætte Danmark på verdenskortet indenfor TREC sporten.

Lisa har blandt andet også sidste år været inviteret til Kina og fortælle om TREC i Danmark og deltaget som ryttere i et internationalt TREC stævne i det nordvestlige Kina, for at vise hvordan det gøres.

Dét Lisa bedst kan lide ved TREC, er at alle kan være med. Man behøver for det første ikke at eje en dyr hest og for det andet man skal man som rytter kunne lidt af hvert – blandt andet ride efter et kort, kunne finde sværttilgængelige stier med hjælp af et kompas og navigere efter koordinater – og så er det en sport hvor der er plads til alle typer.

Helt konkret består TREC af 3 faser: POR, MA og PTV.

  • POR er orienteringsridtdelen, der skal rides efter kort/koordinater og oplyste hastigheder, der ændres undervejs.
  • MA er gangartskontrol, hvor der skal galoperes i yderst samlet galop på et markeret spor og skridtes tilbage i hurtig jordvindende skridt.
  • PTV er forhindringsbanen, der afspejler de forhindringer man kan møde på en tur i naturen, som eksempelvis åbning af låger, ridning gennem vand, over en bro mm. Her testes hestens mod og tillid til rytteren.

Lisa sad med i stævneledelsen bag Gribskov TREC Event 2019, der blev afviklet d. 28.-30. juni 2019 og var Danmarks hidtil største TREC stævne.
Udover dette skal Lisa og Macimo henover sommeren 2019 af sted til et par Euro Cup stævner i Europa og til DRF’s første mesterskab i TREC i Bernstorffparken d. 14. sep.
Hun vil ligeledes være at finde på Hillerød Horseshow 2019 både med stand (Stand and talk TREC) samt opvisning.